DAGDIG (Danmarks Administrative Geografi DIGitaliseret) er et privat fritidsprojekt, der udelukkende bygger på data, der er frit tilgængelige for alle og enhver.
Det meste af værdi på siden, står i gæld til DIGDAG-projektet, hvis data er tilgængelige hos Klimadatastyrelsen og kan anvendes under Vilkår for brug af frie geografiske data. Forskningsprojektet løb i perioden 2009-2012 og involverede Statens Arkiver, Kort- og Matrikelstyrelsen, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek. Med udgangspunkt i digitalisering af knap 10.000 ejerlav beregnede forskningsprojektet 72 myndigheders geografiske udstrækning på ethvert tidspunkt fra 1660 og frem til projektets afslutning i 2012.
De spatiale data, som er tilgængelige hos Klimadatastyrelsen, giver en unik mulighed for visuel kortlægning af disse enheders ændringer over tid. I undertegnedes farvede optik er DIGDAG-projektet et af de væsentligste historiske forskningsprojekter, der er gennemført i nyere tid. Det vil derfor slet ikke være forkert at se DAGDIG som en hyldest til DIGDAG-projektet. Når data bliver sat fri, skal vi almindelige borgere naturligvis også kvittere ved, efter bedste evne, at bruge dem til noget fornuftigt.
I overensstemmelse med vilkårene for brug af frie geografiske data skal jeg tydeliggøre, at konsortiet bag DIGDAG-projektet på ingen måde er affilieret med denne side. De har hverken sagt god for eller anbefalet dette initiativ. Konsortiet kan således heller ikke på nogen måde stå til ansvar for, hvad du måtte finde af fejl og mangler på siden.
Kortvisning af historiske enheder bruger Klimadatastyrelsens WFS-service, mens hierarkier for overordnede og underordnede enheder er bygget på baggrund af download-versionen af data.
En kendt naturlov siger, at bevillinger aldrig rækker til en perfekt afslutning på projekter. Det gælder også DIGDAG-projektet. Der er fejl og mangler i data. Det virker til, at de kirkelige enheder er særligt ramt. For eksempel stiger antallet af pastorater i 1791 fra 351 til 959, og i 1924 falder det fra 1088 til 368. Det har naturligvis ingen resonans i den historiske virkelighed. En del sogne er på samme tid underlagt to forskellige pastorater, mens andre sogne står uden pastorat. Også i andre enhedstyper er der mærkværdigheder. Ribe Amt har for eksempel to grænsedragninger, der tidsmæssigt overlapper hinanden (1796-1970 og før 1500–22.09.1867). I perioden 1796-1867 er der altså to forskellige geometrier, der begge påstår at afstikke grænsen for Ribe Amt.
I nogle tilfælde har det været fristende at rette i grunddata, hvor fejlen fremtræder på en enkel og åbenlys måde. Selv om brugsvilkårene tillader det, har jeg konsekvent undladt det. Erfaringen tilsiger, at den type velmenende handlinger er den brostensbelagte vej til et ubehageligt sted, hvor én fejlrettelse udløser en håndfuld nye afledte fejl. Data er altså gengivet uberørt, som de forefindes hos Klimadatastyrelsen. En revision må afvente, at konsortiet beslutter sig for et DIGDAG 2.0, der samler de sidste løse ender. Desværre har de data, der er tilgængelige hos Klimadatastyrelsen, ikke været opdateret siden 2012. Det er ærgerligt. I sportslige termer er det som at løbe et maraton og standse op 800 meter før målstregen.
Siden rummer en lang række andre informationer, der er hentet fra forskellige kilder. De fleste steder vil der være et -mærke, hvor et underliggende menupunkt "Metode og begrænsninger" beskriver tilvejeebringelsen og pålideligheden af de viste data.
Vælg enhedstype, og tilpas grænselinjens farve, bredde og stregtype.
Hvis du har den valgte enhedstype fremme på kortet, vil du kunne se effekten af dine ændringer, mens du foretager dem.
Indstillingerne forbliver aktive, indtil browserdata på din enhed bliver slettet.