Hobro Sogn

Sogn · DAGDIG nr. 113564

Åbn i DAGDIG-kortet

Hobro Sogn er registreret i DAGDIG som Sogn. Enheden har perioden før 1600 - efter 2012. DAGDIG viser historisk administrativ geografi og kan bruges til at undersøge, hvilke enheder et sted hørte til på en valgt dato.

Navn Hobro Sogn
Enhedstype Sogn
DAGDIG nr. 113564
Fra før 1600
Til efter 2012
Areal ved 19010101 9,03 km²

Overordnede enheder ved 19010101

Type Navn Periode
Kommune Hobro Kommune 01.04.1970 - 31.12.2006
Kommune Mariagerfjord Kommune 01.01.2007 - efter 2012
Amt Randers Amt 02.07.1794 - 31.03.1970
Amt Nordjyllands Amt 01.04.1970 - 31.12.2006
Region Region Nordjylland 01.01.2007 - efter 2012
Landsdel Nordjylland 01.01.2007 - efter 2012
Pastorat Hobro Pastorat før 1600 - efter 2012
Pastorat Hobro-Skjellerup Pastorat 02.07.1770 - 01.07.1924
Provsti Onsild Herreds Provsti før 1600 - 31.08.1812
Provsti Randers Vestre Amtsprovsti 01.07.1812 - 31.12.1832
Provsti Mariager-Nørhald Provsti 01.01.1833 - 31.12.1970
Provsti Hobro-Purhus Provsti 01.01.1971 - 31.12.2006

Siden er en enkel, server-renderet DAGDIG-landingsside for søgemaskiner og direkte opslag. Den fulde interaktive visning findes i DAGDIG-kortet.

Indstillinger

Vælg enhedstype, og tilpas grænselinjens farve, bredde og stregtype.


Hvis du har den valgte enhedstype fremme på kortet, vil du kunne se effekten af dine ændringer, mens du foretager dem.


Indstillingerne forbliver aktive, indtil browserdata på din enhed bliver slettet.

2px


Registreret input-profil: –
touchOrTrackpad ≈ touch-skærm / trackpad / Mac.
mouseOnly ≈ klassisk mus uden touch.

Mousewheel / scroll-hjul


Lav duration = “snappet” zoom, høj = mere glidende.
Høj maxDelta = større spring hvis du scroller hurtigt.

Pinch / touchpad-pinch

Detekterede enhedsparametre

Metode og begrænsninger

Datagrundlaget er en AI-transskription af stednavne- og personregistre til jordebøger, auktionskataloger og skifteprotokoller. Hvor det har været muligt, er dataudtrækket understøttet af eksisterende skifteuddrag:

Stednavnene er normaliseret og forsøgt identificeret i Dagdigs stednavnedatabase og Danske Stednavne. Herefter er de koblet til Digdag-sogne og overordnede administrative enheder. I cirka 4 % af tilfældene har det ikke været muligt at identificere stednavnene.

Jo kraftigere farve et sogn har, desto flere lokaliteter i sognet er der nævnt i datamaterialet.

For Tryggevælde Rytterdistrikt er datagrundlaget mindre og billedet fremtræder derfor mere fragmenteret. For mere datafyldige distrikter er der mulighed for at sammenligne den geografiske udbredelse både før og efter de store reformer i 1718-20.

Der er ikke tale om et videnskabeligt detailstudie, men om en overordnet kortvisualisering, hvor mindre datafejl ikke har nogen praktisk betydning.